06
okt-2012

Vælg det rigtige fodtøj til vandreturen

Vælg det rigtige fodtøj til vandreturen. Dit valg af fodtøj har stor indflydelse på hvor succesrig din vandretur bliver. Man træder på sine fødder hele dagen, det mindste man kan gøre er da at behandle dem ordentligt :) Og ømme fødder kommer man altså ikke langt på. Jeg har herunder givet et par tips til hvad man kan tænke over når man vælger fodtøj.

1. Formen på skoen

Som med så mange andre ting findes der ikke et produkt der bare fungere til det hele. Så inden du vælger dine vandrestøvler eller vandresko bør du kende formålet. Skal de bruges til en weekendtur i let terræn eller skal du på bjergvandring i Nepal. Tre gode spørgsmål inden man køber er:

  • Hvor fremkommeligt er terrænet?
  • Hvor langt skal du vandre?
  • Hvor meget vægt har du planlagt at have i din rygsæk?

Med disse spørgsmål i tanke kan du overveje hvilke af disse tre typer sko der passer til din vandretur.

Robust/Vandrestøvle – Når du bærer på en tung rygsæk igennem moderat og svært terræn. De er også gode til vandring på klipper eller stenet underlag da de støtter anklerne.

Hurtige og lette – Her vælger du fart frem for beskyttelse. De er velegnet til dagsture i let terræn da de ikke giver nogen form for beskyttelse fra sten og klipper. En fordel er at de er lette at have på og du har nemt ved at balancere med dem. De giver luft til fødderne da de typisk er i meget tyndt stof og med en masse lufthuller. De er gode at have på hvis du skal gå ud i vandet da de tørre let.

Løbesko – Den almindelig løbesko, i syntetisk stof og med let åndbarhed. Gerne med gel i hælen til stødabsorbering. De tilbyder ikke nogen form for beskyttelse mod klipper og sten. Men de er til gengæld gode at have på og passer perfekt til vandretur i let terræn eller på asfalt.

Hælen skal passe perfekt ned i skoen og tæerne skal have omkring 1 cm. luft.

2. Hvordan sidder de?

Når du tager dine vandresko eller vandrestøvler på skal de føles behagelige med det samme. Man skal ikke snyde sig selv og tro det bliver bedre efter et par dage. Det gør de IKKE. Og som sagt så kommer man ikke langt på ømme fødder. Så når du vælger sko skal du også huske:

  • Størrelserne viger meget fra mærke til mærke. Derfor er det godt at have målt sine fødder først, så man kender målet i centimeter.
  • Det gode gamle råd, køb sko om aftenen. Fødder har det med at hæve op efter en lang dag.
  • Nogle mennesker har ikke lige store fødder. Hvis det er tilfældet vælger du den sko der passer på den fod der er størst. Du kan altid udligne forskellen med sokker eller indlæg.

Det er egentlig de to grundlæggende overvejelser man skal gøre når man køber vandresko/vandrestøvler. Det kan også tilføjes at det er en god ide at tjekke hælen og fronten på skoen eller støvlen. Hvis de er for hårde eller for løse så vil du med sikkerhed få vabler. Hælen skal passe perfekt ned i skoen og tæerne skal have omkring 1 cm. luft. God vandretur! :-)

Post by Michael Gram

0

 likes / 2 Comments
Share this post:

Arkiv

> <
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec