11
dec-2012

Jotunheimen vandretur August 2012 Del 3

Jotunheimen vandretur August 2012 Del 3

Jeg vågnede tidligt den næste morgen. Der var endnu ret mørkt. Jeg lynede forsigtigt teltdøren op og håbede på at der stod en flok moskus uden for teltet. Ja, en enkelt havde også været nok. Lidt naivt måske. Jeg fandt desværre også hurtigt ud af at der ikke var andet end vådt græs så langt øjet, på denne tid af morgenen, kunne række. Flemming var også vågnet og vi begyndte så småt at gøre klar til morgenmaden. Det var stadig overskyet og det småregnede lidt.  Da vi havde spist pakkede vi vores våde telte sammen og begyndte at gå mod bilen. Mens vi gik der i skumringen følte vi at vi kunne se dyr alle steder. En silhuet af en busk eller en sten, kunne i mørket let forveksles med en moskus eller et andet dyr. Desværre så vi ikke nogen dyr. Det eneste vi kunne glæde os over, var at vi havde set spor af moskus og vidste vi havde sovet hvor de engang havde været. Kl 06:00 nåede vi frem til bilen og vi havde besluttet os for at køre til Sverige. Vi var våde og kolde. Heldigvis havde vi et sæt tørt tøj i bilen som vi kunne tage på. Nu havde vi nemlig omkring 500 km. landevej foran os og det ville derfor være rart med noget tørt tøj. Vores plan var at køre til Karlstad og finde et sted at overnatte ved Vänern. At det skulle gå helt anderledes vidste vi ikke på det tidspunkt.

Kort over turen til Sverige

Klik for større foto…

Vi havde kørt i et par timer. På GPS´en så det ikke ud som om vi var kommet særlig langt. Når man kører på landevej er det nærmest som om man holder stille. Heldigvis har man så mulighed for i større grad at nyde den skønne natur. Vi mødte en hel del mountainbikere. Der var noget cykelløb i en af byerne. At vi netop havde retning mod Karlstad lå der ikke så meget motiv bag. Ingen af os havde været der før. Byen var bare nem at finde på kortet og så havde jeg hørt om Väneren før. Og hvor der er vand, er der som regel skønt. Efter omkring 7 timers kørsel, ankom vi til Karlstad. Det var søndag og byen var lidt øde. Vi kørte lidt rundt for at finde turistinformationen. Den fandt vi heldigvis ret hurtigt. Vi gik ind og fandt alle brochure og foldere om området. På vejen til turistinformationen passerede vi en Burger King. Jeg tror vi begge var enige om at en stor burger med cola og pommes frites, var meget tiltrængt efter vores relativt magre og få måltider de sidste par dage.

Flemming spiser med udsigt til Vänern

Flemming spiser med udsigt til Vänern

Vi kørte ned til vandet for at spise vores fedtede og usunde, men meget tiltrængte, burger. Imens kunne vi studere de foldere og brochure vi havde anskaffet os. Det var som om vi ikke rigtig kunne finde noget der lå i nærheden mod syd. Vi var på vej til Danmark, så at køre nordpå igen, ville jo være modsat retning. Det eneste vi fandt var annonce fra en butik der solgte friluftsudstyr. I artiklen stod der: “Välkommen till Värmlands mest välsorterade frilufts- och fiskebutik!” Så vi tænkte vi ville køre forbi og se om den. Et land med så meget skov og natur, måtte da være leveringsdygtige i alt friluftsudstyr. Det ville vi ikke gå glip af. Da vi ankom til stedet var vi lidt i tvivl om vi var det rigtige sted. Men så genkendte vi logoet fra annoncen. Efter ca. 6 minutter havde vi set alt i “Värmlands mest välsorterade frilufts- och fiskebutik!” Priserne var som derhjemme og da vi ikke lige stod og manglede noget, ud over et sted at sove, smuttede vi igen. Jeg husker ikke rigtig hvad vores plan var, men vi kørte i hvert fald lidt rundt i området og pludselig så vi et skilt til en nationalpark. Vi besluttede at undersøge det. Da vi endelig kom dertil blev vi lidt skuffede. Vi så på infotavlen og blev klar over at området var meget småt og der var ingen vand. Det kunne godt bruges i mangel på bedre og vi noterede stedet, i tilfælde af vi ikke fandt noget andet. Vi havde kun kørt i 5-10 minutter da vi ser et andet skilt til en nationalpark. Måske var det hvad vi havde ledt efter. Vi kørte ned ad en skovvej. Ret hurtigt var der et infoskilt med et kort og vi fandt ud af at området var meget stort. Det så også ud som om der var mange søer og meget skov. Der var mange shelters aftegnet på kortet, hvilket gjorde især Flemming glad. Man bliver nemlig ikke så våd og klam i en shelter som man gør i et telt. Det var lige præcis hvad vi havde ledt efter. Vi vidste at de sidste dage inden vi skulle tilbage til Danmark, skulle tilbringes her… Fortsættes

0

 likes / 0 Comments
Share this post:

Arkiv

> <
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec